søndag den 2. februar 2014

Nu med træben

Lad mig starte med at aflive eventuelle rygter om min død. Jeg klarede mig faktisk igennem natten med Bodil. Det samme gjorde både hund og børn. Dan kom også hjem fra Kina i god behold.

De udeblevene livstegn her på bloggen skyldtes, at jeg lige blev opholdt af noget julefest efterfulgt af en uendelig lang, kedelig, havregrødsfarvet januar, som jeg har kæmpet mig igennem med samme gejst, som en teenager der bliver bedt om at stå tidligt op og få noget ud af dagen.

Af andre spændende ting jeg har gået og hygget mig med her på det seneste, kan jeg nævne at jeg nærmest er kommet på ret køl. Jeg har i hvert fald fået konstateret at mit ene ben er længere end det andet, hvilket eftersigende skulle have en stor del af mine småskavanker på samvittigheden.

Jeg har siden jeg var teenager døjet med lejlighedsvise uforklarlige smerter i den ene skulder, og siden hen en nerve i klemme i samme skulder. En trykket iskiasnerve, problemer med betændelse i svangsenen i foden, ondt i lænden og i hoften, muskelspændinger i skulder, hals og kæbe. Ja, det lyder godt nok jammerligt. 
Egentlig havde jeg tænkt at jeg bare var ved at blive gammel og falde fra mig selv. Men jeg kunne mærke at jeg gik forkert på mine fødder, og jeg har prøvet mange forskellige såler og indlæg til flere tusind kroner. Det blev bedre, men aldrig godt med mine fødder. 

Læger, kiropraktorer, fysioterapeuter, massøer og alternative behandlere har kloget i mit skæve kadaver. Først da jeg mødte en bandagist blev jeg opmærksom på at al min småjammelighed sandsynligvis skyldes at stængerne i mit gangstativ ikke er lige lange.

Jeg er nu blevet klodset op i den ene siden, således jeg for første gang i min voksne tilværelse er kommet i vatter. Ja, faktisk gik jeg indad på den ene fod og udad på den anden. Så jeg har slæbt kadaveret igennem livet i S form. Det føltes egentlig meget rart sådan at være ny kalibreret. Nu venter jeg så med spænding på at ovennævnte kaskade af skavanker forsvinder som dug fra solen.

Hælen på nye træben

Ovenfra ligner det bare såler...

men det er et personlig hjælpemiddel

Jeg var simpelthen nød til at købe lidt lir til det nye træben.

Det er jo ikke sådan et man bare lige smutter ned i en stilet....
eller en almindelig sko for den sags skyld.
Det kræver noget temmelig rummelig overlæder.

Er i vildrede omkring hvad jeg skal gøre til sommer mht. sandaler.

torsdag den 5. december 2013

Hej Bodil din sindsyge kælling

Jeg vil ikke sige at jeg ikke var forberedt på at det skulle blive blæsevejr. Men slap lige af. Det er jo livsfarligt derude.

Min vejrmæssige ud-af-kroppen oplevelse startede ved 15.45 tiden på Lidl's parkeringsplads, hvor jeg praktisk talt blev blæst ud af kontrol. Der fløj jeg rundt med en indkøbspose, tilsyneladende helt uden retningssans, men klarede mig over pladsen med livet i behold. Hvilket var mere held end forstand. Jeg kastede mig ind i bilen i sikkerhed, i en mild form for choktilstand. Det var der jeg indså at jeg ikke bare skulle hente børn. De skulle faktisk evakueres fra henholdsvis SFO og børnehave.
Som sagt, så gjort. Jeg fik bjerget al afkom. Endda uden større dramatik.
Dramatikken opstod først for alvor da vi kom hjem i, det som jeg anså som værende, sikkerhed.
Jeg stod og hakkede i noget løg i køkkenet, da der pludseligt blev mørkt - som i fuldstændig bælgravenes mørkt. "Nå for søren da osse. Mor går lige ud og slår relæet til igen". Der var ikke så meget at slå til på relæet. Alt var tilsyneladende slået til. Jeg tænkte "Nå, det må godt nok være træls for Ikast værkerne at de ikke kan klare sådan en smule Bodil". Jeg kiggede ud på vejen for lige at få bekræftet at hele vejen var mørkelagt.
Det var den ikke. Alle de andre havde tilsyneladende gang i samtlige elapparater på én gang.

Hvad gør man så. Man henter naturligvis sin mand. Det er vel en af grundende til at man som kvinde gifter sig.

Dan er i Kina...... Hvad gør man så. "Årh, for helvede"......."Prøv lige at hør her drenge. Nu sidder I her lige så stille i mørket, imens mor går ud i Bodil efter hjælp".

Genboen er flink......og folkeskolelærer. Han får løn for at hjælpe andre. Han sprang beredvilligt til undsætning, og fik inspiceret relæet indtil der kom lys i det meste af boligen.
Det meste betyder, at der mangler lys i bryggers, entre, 3 værelser, en mellemgang og et badeværelse samt i garagen. "Nå, skidt med det. det kunne da have været værre. Godt at der er strøm i køkken, stue og i ét badeværelse".

Genbo mente at det ville være en god ide at tjekke om der var strøm på fryseren i garagen.

"Årh pis osse". Den elektriske garageport kan ikke åbnes. Min bil er taget som gidsel af Bodil!
Håber det der strøm er kommet igen i morgen inden jeg skal bruge bilen.

Der var iøvrigt ikke strøm på fryseren.......fjernsynet virker heller ikke. Det hævder der er problemer med antenne tilslutningen. "Årh, hold nu kæft".

Frostvarer er nu i eksil hos genbo. Jeg sidder i sofa med flossede nerver, og overværer juletræet med de elektriske pærer i haven, blive rusket til døde. Har været ude at stramme skruer omkring stammen 4 gange. Nu har jeg trukket gardinerne for. Jeg magter ikke at redde mere jordisk gods i dag........

"Nu tordner det fandeme også"......går i seng. Tager regntøj på i tilfælde af at taget skulle blæse af i nat. Håber at vågne igen i morgen.

søndag den 17. november 2013

I skovens dybe stille ro.....ankom vi !!

 Og så var den ro ovre...



Vejret har i dag vist sig fra sin absolut fineste side. Det samme kunne man ikke ligefrem sige om vores yngel. Det er som om deres øregange ind imellem vokser sammen, i takt med at deres stemmeføring tager til. Mine øregange derimod, føles som om de er blevet glaseret med kogende bly. Vi måtte ud under åben himmel.



Vi tog i skoven for at samle grankogler og mos til den forestående højtid......ligesom resten af Midtjylland. 
Jamen, det var ikke til at støve en ærlig grankogle op de første 500 meter af skovstien.
Længere inde i skoven var der dog gudskelov stadig kogler på lager, så vi fik hvad vi kom for, uden at komme op at slås med nogen af de mange andre koglehungrende skovgængere.



Det var i øvrigt med at holde både hund og yngel tæt ind til kroppen, da skoven ud over koglesamlere og mos-op-kradsere, også var yderst velbesøgt af motionister både i fuld firspring og på mountainbike. 

Da vi kom hjem havde ynglet stadig alt for meget energi, så de blev sendt ud i haven for at tæske hinanden med skumsværd, men lige meget hjalp det. 

Nu er de langt om længe blevet lagt i seng, og jeg glæder mig til at komme på arbejde i morgen. Der kan jeg sidde lige så stille med en kop varm mælk, med en lille bitte sjat kaffe i, og nyde stilheden, der med lidt held godt kan vare til helt hen ad ved ni tiden.

Weekend er godt - men det kan også være meget rart at komme på arbejde en gang imellem, og med god samvittighed overlade sit yngel til nogen der får løn for at håndtere dem.

onsdag den 6. november 2013

Gør-det-selv-Keld - sådan bliver børn til englebasser

I gamle dage hed DIY. Her på redaktionen kalder vi det for en "Gør-det-selv-Keld". Essensen er blot den, at der ikke er nogen der gør det for dig. Så bare kom igang. 

Nogle gange må man jo give naturens realiteter en hånd med. F.eks. er der ikke af sig selv vokset englevinger ud på ryggen af mine drenge. Så sidste år gav jeg lige dem begge et lille grafisk drys julestøv. 
I år har jeg fundet på, at jeg da vil dele idéen med jer som har lyst. 


Jeg har brugt billeder af mine drenge fra da de var babyer. Man kunne også lave en ny engel for hvert år i barnets første 5 eller 10 år. Men man bør nok stoppe inden drengene får dun på overlæben, og pigerne piercinger i næsen.
Hvis man har et godt billed behandlingsprogram, og lidt tålmodighed kan man indsætte det frit lagte ansigt oven på englevingerne. Men hvis man er mere til saks og lim, så limer man bare ansigtet på inden man klipper hele molevitten ud. 
Jeg printede de to englebasser ud to gange, hvor jeg spejlvendte det ene sæt, således de kunne limes sammen inden jeg klippede dem ud. Så kan får man ansigt på begge sider. Det ser fint ud når de hænger og drejer rundt i luften.

Med blank bagside, vil enhver bedsteforælder smelte over det, brugt som til og framærke på julegaven. 
Rigtig god fornøjelse.

Download englevinger her. (Jeg håber det virker. Ellers giv mig et praj)


søndag den 3. november 2013

Mururrh ha ha ha

Lad mig starte med at slå én ting fast. Halloween er både udansk og spild af penge. Men nu hvor imperialismen og kapitalismens lakajer, møjsomt har fået presset denne grimme højtid ned i halsen på os, så er jeg jo ikke typen der kan lade være med at gå bare en lille smule i selvsving når der er udsigt til en udklædningsfest.
Anton var inviteret til Halloweenfest i SFO'en. Jeg var dødmisundelig - og forsøgte faktisk at tale mig til en plads som frivillig i saftevandsbaren, bare for at få lov at komme med. Dog uden held. Så jeg havde masser af tid til at koncentrere mig om Anton og hans udklædning.



Det eneste jeg fremstillede til lejligheden, var et skærf i rød lagenlærred. Resten "havde vi lige liggende". En kappe fra et Batman kostume og et par bukser (dog en anelse for korte - men skidt) fra en gammelt Star Wars dragt. Skjorten er en helt almindelig bondeskjorte og butterflyen har været min morfars.



I år har jeg desuden taget kampen op imod råd og svamp, idet græskarmanden har fået tegnet masken op med en sort sprittush, i stedet for først at være blevet udhulet, og derpå sat ud i regnen for at rådne. Denne grumme skæbne plejer at ramme mine græskarmænd, på trods gentagne atmon-skylninger.

Jeg har aldrig haft en græskar mand der har stået så længe som i år. Nej bevares, der er ganske vist ikke lys i den. Men den er frisk som en havørn.
Drengene var godt nok lidt skuffede over min måde at springe over hvor gærdet var lavest på. Men jeg magter ikke det der griseri og møje og besvær for, at der skal stå en skamferet grøntsag og rådne på rekordtid udenfor min hoveddør. Så nu blev det altså sådan i år. Man må jo prioritere.



tirsdag den 29. oktober 2013

Kendisser - ja det er noget vi vader i her på egnen

Så har jeg igen været ude i stalking genren. Denne gang er det kendis-veninderne Susanne og Karen, der kom så tæt forbi mig på deres vej, at jeg nærmest ikke behøvede at rejse min trætte småbørns-moder-krop fra divaneseren. Personaleforeningen på mit arbejde havde da virkeligt revet sig, og sørget for kendisbesøg på en ganske almindelig hverdagsaften. 



Jeg mødte op kl. 19.00 det er da klart. Det samme kunne desværre ikke siges om Karen, der kom ½ time for sent. Men skidt nu med det, der var jo ikke nogen af de fremmødte der skulle andet alligevel.


Her står stakkels Susanne og træder vande, imens hun ventede på at hendes foredragspartner havde i sinde at indfinde sig på jobbet. Bid mærk i at vi virkelig havde fundet den smarte termokande frem den aften.
Nej, de der Rosendahl kander, de er kun til de fine gæster.

Her kom hun så - Karen. Det var dejligt at se et menneske der ikke belaster sig selv med anger i sådan en situation.


Nå men så blev de jo begge to det der svarede til den tabte tid, i sidste ende. Da foredraget, bygget op omkring tv programmerne "Mormors bordel", sluttede planmæssig, havde vi alle fået et godt grin. Jeg har ikke selv set programmerne, men jeg fandt god underholdning i foredraget alligevel. 
For min skyld kunne de have talt om hvad som helst. Det var egentlig dem jeg var kommet for at se og ikke mindst høre. Hold nu kæft hvor kunne de snakke. Og især Karen kunne råbe, så man blev helt bekymret for lille skrøbelige Susanne. 

søndag den 27. oktober 2013

Glæden er størst når vejen har været lang

I min efterårsferie, lavede jeg mig en ny nøglering. Faktisk blev den helt vellykket. Jeg er nemlig gået hen og blevet rigtig glad for den. 

Idéen kommer fra en masse lækre nøglesnore set på nettet, som prismæssigt har pirret både min lattermuskel og mit kvalmepunkt på en og samme tid.
Nu er jeg jo en gammel, nærig nordjyde som nægter at blive til grin for sine egne penge, så jeg tænkte at sådan en smule nøglering, da måtte kunne skaffes billigere end dem jeg havde set på nettet.
Derfor gravede jeg rester af sort, mat, blødt, velduftende skind frem i gemmerne og klippede karabinhagen af min gamle nøglesnor. 

Skindet blev limet sammen og skåret i 1 cm brede strimler. Strimlerne blev flettet og monteret i et endestykke, lavet af et stykke skind foldet omkring karabinhagen. Ingen raketteknologi i det. Let og så alligevel....

Da jeg flettede tænkte jeg, at det da ville være en fin lille ting at give væk i julegave. Den tanke begravede jeg dog under arbejdet med at håndsy rundt i kanten på endestykket. Føj for en omgang skod-arbejde at sy igennem to fletninger i dobbelt skind foruden endestykket. Så jeg kan berolige diverse venner og familiemedlemmer, som jeg er på julegave med, at det bliver der altså ikke noget af i år. 

Men glad for den - det er jeg. Helt ind til knoglerne.






mandag den 21. oktober 2013

Op på hesten igen - nu med Anne Mad


Jeg har nu fundet ud af at Google Chrome muligvis er svaret på, mine i går nævnte, teknologiske pinsler.
Derfor giver jeg bloggen endnu en chance inden jeg stikker ild til den og begraver den for evigt.

Det går tilsyneladende meget godt....i hvert fald på den tekniske front.

Jeg har da både fået placeret et billede af nogle ganske danske grøntsager og af en vaske ægte kendis, som jeg også mødte på min vej igennem efterårs-ferie-landet.

Ren Morten Korch kost
Hammerum Agro Skole nær Herning, fejrede sit 75 års jubilæum med at holde åbent hus for revl og krat.
Her kunne man få sin lyst styret i flere forskellige retninger - bl.a. ponyridning, hyrdehunde-opvisning, snobrødsbagning, kartoffelskrælning, traktorkørsel og meget meget andet. Der var også et lille udvalg af lokale gårdbutikker repræsenteret, som naturligvis var klar på en lille snak om hvordan produkter skabt med hjertet, vil fylde både mave og sjæl med al skins lyksageligheder.

Drengene var meget optaget af alle de spændende ting der skete rundt omkring landbrugsskolen. Anton gik i alvorlige tanker, om et evt. fremtidig karriere skifte fra Legomand til landmand. Der er sået tvivl i hans sind kan jeg fornemme.

Selv kom jeg nok mest for at stalke hende her.....
Ja, dem der ikke kender damen på billedet her, de skulle skamme sig....eller se noget DR

Ha ha, jeg har nærmest snakket med hende. 

Mig: "Anne"

Anne: (Vender sig om imod mig)

Mig: "Må jeg tage et billede af dig?"

Anne: "Ja"

Hårh hva' siger I så?
Jow jow. Velkommen til uldjylland. Finere fås det ikke når der skal fremstiles smagsprøver.

Så er det tid til traktor-tur. Meget stor oplevelse for to små drenge.

søndag den 20. oktober 2013

Efterår + hvad f..... sker der med blogspot?

Efterårsferien går på held og det samme gør det fine vejr. Der er nu udsigt til regnvejr i massive mængder.
God timing må man sige. Vi holder fri når det er godt vejr og går på arbejde i regnvejr.

Vores ferie startede hjemme i Aalborg, hvor vi sammen med mormor tog på tur til Lille Vildmose med kaffepause i det fri.

Lagkage med hånd "kærnet" flødeskum. Jo der var bid i det skum. Mums.
Himmerland set fra Lille Vildmose Centrets udkigstårn
Lille Vildmose centret der ligger lige der midt i naturen

Dette indlæg var egentlig tænkt meget længere. Men nu har jeg siddet og bakset med at få billeder og tekst til at placere sig i den rækkefølges om jeg har udtænkt, og ikke den som en eller anden ondsindet PC ånd har i tankerne. Efter 1 time og 45 min. kaster jeg nu håndklædet i ringen. Jeg gider ikke mere. Jeg har prøvet både Internet Explorer og Google Crome. Explorer var fuldstændig umulig at håndtere noget som helst i. Crome var lidt bedre. Men dog stadig et mareridt. 

Hvis nogen har et forslag til hvad der skal til for, at erhverve sig muligheden for at oprette indlæg i blogspot, så modtages disse med kyshånd. 


søndag den 6. oktober 2013

Vi vil bare så gerne lidt ud

Skoven falmer nu trindt om land - hvilket vi simpelthen måtte ud og opleve på første parket her i weekenden. Dan smurte madder, jeg bryggede the, oldemor blev inviteret med, hvilket hun sagde ja tak til. Så vi stoppede drenge, gravhund og madkurv ind i stationcaren og hentede oldemor på vejen.
Det var ved at være længe siden at oldemor havde været i skoven, så hun nød også at komme lidt ud.


På jagt i naturens skattekammer af grene, sten og andre fantastiske gadgets.
 Med i skoven havde jeg også medbragt mit spritnye 50 mm f/1.8 objektiv. HA! I LÅWE IT.

Snus ind engang og mærk efterårsduften.

Hej bette tudse.
 
Skoven der falmer trindt om land.






lørdag den 7. september 2013

Giv mig fedt, fløde og smør - en anmeldelse af en kogebog

I sommerferien var vi på besøg hos min gamle studieveninde fra Skals Håndarbejdsseminarium - Mette. Hun havde en kogebog liggende på sit køkkenbord, som jeg hurtigt fandt yderst interessant. Temaet var noget der hed LCHF, som jeg faktisk aldrig havde hørt om før. Men ved nærmere bekendskab fandt jeg ud af, at det er det der hvor man ikke må spise kulhydrater. Men til gengæld skal man fyre godt op for indtaget af både smør, fløde, kød og grøntsager.
LCHF skulle eftersigende være løsningen på op til flere af menneskehedens problemer. I hvertfald når det drejer sig om problemer i den fysiologiske ende af spektret.

Jeg har det ikke på nogen måder skidt med at indtage kulhydrater....ej heller i kæmpe mængder.
Men jeg syntes bare at den kogebog var meget lækker. Det så let og lækkert ud. Og råvarerne var nogenlunde til at skaffe. Ja, måske på nær kokosfibre og kokossukker. Vidste faktisk ikke at man kunne udvinde andet af kokosnødder end kokosmælk og kokosmel. Men hvis det er det eneste, så kan jeg nok sagtens finde på brugbare alternativer.
Lige siden jeg fik lejlighed til løseligt at bladre i denne bog, har jeg drømt om at eje den. Ikke på grund af at det var opskrifter uden kulhydrater, men fordi det bare så så nemt og lækkert ud.


I går var min lykke gjort, da jeg fandt bogen, i en lokal dagligvare butik, til den nette sum af en enkelt hund. Årv, den er faktisk endnu mere lækker end jeg antog første gang jeg så den hos Mette.

Bare det at der er et afsnit der hedder....



....kan gøre mig lækkersulten.

Jeg har allerede afprøvet to af bogens opskrifter med stort helt. Der er ikke ret mange af bogens retter, jeg ikke kunne finde på at lave.

Ja, altså den der kaffe med rå æg i stedet for mælk, skal jeg altså lige arbejde lidt med. Men ellers ser alt bare virkelig lækkert ud.

En bog der efter min mening bestemt er 100 kr. værd.

lørdag den 31. august 2013

Den maskuline hindbærsnitte

I en husstand hvor man er det eneste hunkønsvæsen, må man gå på Google hvis man vil have lyserøde hindbærsnitter.

Her er hindbærsnitter blå, med drengefarvet krymmel.



søndag den 18. august 2013

Mit livs ironman

Ja, vi er faktisk op til flere der har arbejdet for sagen i dag. Både HKH KP Frederik og jeg har været ude at motionere.


Jeg har nok trænet ca. lige så længe op til denne event som Frederik. Frederik brugte lidt over ti timer på projektet. Jeg gjorde det på 30 min. Frederik gennemførte en ironman - jeg løb 5 km....ud i et træk....altså uden at gå en lille smule ind imellem. Jeg ved ikke om Frederik var nød til at gå lidt af og til, for at gennemføre. Det stod der ikke noget om på tekst tv. Men jeg gætter på at vi svedte lige meget, da vi hver især kom i mål. Han i KBH og mig i 7430 Ikast.

Jeg fejrer nu min personlige triumf med et godt stykke chokolade, i vandret position på sofaen imens jeg restituerer. Mon ikke også Frederik sidder med benene oppe lige nu. Det kan jo være at Mary henter et stykke chokolade til ham.

Det har vi fortjent - os løbere.

fredag den 9. august 2013

God weekend der

Den første weekend efter sommerferien er altid yderst tiltrængt. Også selvom denne første uge på arbejde, for mig, nærmest har været afslappende. Ro til at komme tilbage. Ro til at fordybe sig i det der skal samles op på. Jeg klager ikke. Jeg har et dejligt arbejde. Det har jeg erfaret også betyder virkeligt meget for éns velbefindende i den resterende tid af døgnet hvor man ikke er på arbejde.
For kværner éns hjerne ustandselig rundt i arbejdsrelaterede emner, selv når man har fri. Så har man aldrig rigitg fri. Det er stressende.
Jeg tror faktisk jeg elsker mit arbejde. Det er spændende, udfordrende og det passer rigtig godt til mig og mit familieliv.
Det har taget lang tid for mig at nå hertil. Jeg har haft mange interessante arbejdsrelaterede oplevelser, og brugt rigitg rigtig meget af min fritid på at tænke på arbejde. På den trælse måde. Det gør jeg ikke mere. Jeg føler på en måde at jeg er faldet til ro.

Og så er jeg nok også blevet en smule mere voksen.



Nå det var det filosofiske. Nu er det weekend. Drengene sover inde i dobbeltsengen. Dan er til herre-kom-sammen. Jeg sidder med stængerne oppe, og drikker the og portvin sammen med hunden (ja, hunden drikker altså ikke så meget portvin), imens jeg hygger mig med at se Puk og en eller anden der hedder Herman (med tatoveret sixpence på hovedet - har sikkert en kæmpe måne han vil skjule) fodre en flok øboer af med noget gourmet mad.

Jeg kan forresten løfte sløret for at der er the på bud i Netto. Så jeg fik lige fyldt hylden op med et eksklusivt lille udvalg.


torsdag den 8. august 2013

Forfremmelse i livet

Første skoledag for Anton har været længe ventet. I dag oprandt dagen endeligt. Anton var klar med skoletaske og penalhus med nye skarpslebne blyanter.
Flaget blev hejst fra morgenstunden, og dagens hovedperson blev naturligvis foreviget både forfra, bagfra og fra siden.



Dan og jeg havde begge taget fri hele dagen, og sammen fulgte vi Gustav i børnehave, inden vi mødte op i skolegården ved flagstangen kl. 8.00. I børnehaven tog Anton lige de obligatoriske se-på-mig-runde, og viste den nye skoletaske (og sit nye liv) frem for de måbende små.



Da skolen har erfaring for, at flere af forældrene tidligere har haft tendens til at blive kede af det på første skoledag, blev vi tilbudt ophold i skolen store sal, sammen med en flok rundstykker, imens børnene gennemlevede deres første skoledag.
Det gik fint. Ingen af forældrene brød sammen. Til gengæld havde flere af de kære små, brug for et lille klem i løbet af formiddagen.

Da første skoledag var omme ved halv tolv tiden, tog vi Anton med op på byens bedste café og fejrede dagen med en smootie og en kanelsnegl.

Resten af dagen skal nu bruges hjemme. Hvor vi lige kan udnytte resten af fridagen med, at vente på den nye vaskemaskine vi har bestilt. Den gamle siger en mærkelig lyd. Sådan noget går som regel ikke over af sig selv, og jeg tør snart ikke at vente længere. Kan ikke overskue x antal dage, der evt. kunne opstå, fra én vaskemaskines død indtræffer, til en ny bliver iplementeret i husholdningen.

onsdag den 31. juli 2013

Rote rosen und lederhosen

Sommerferien synger nu på sidste vers, og en ørkenvandring af arbejdsdage ligger nu forude, inden vi kan holde en smule ferie næste gang.

Men det er nok også meget godt, ellers ville "nogen" jo gå hen og blive både tykke, og tilegne sig et mere permanent alkoholmisbrug. Denne ferie har nemlig vanen tro, budt på både dejlig mad og vin ad libitum. Ikke mindst på vores Harzen tur til middelalderbyen Quedlinburg.

Hermed bringes Harzen highlights 2013.


Ja, her skilter de åbenbart med det. Fuld som en allike
 
Sommervejr der skriger på ophold i skyggen


K3ére en masse eller middelalder idyl - afhængig af øjnene der ser


Gusse og mutter klar til nye eventyr

Vores dejlige domicil i Quedlinburg down town. Få skridt fra byens torv


Den historiske gade Stieg, hvor vores hovedindgang vendte ud til

Alting er bare pænere når vejret er fantastisk

Gustav konsumerede så mange blå smølfe iskugler, at han til sidst også kvitterrede med blåt, når han var på tronen

Quedlinburg var intet mindre end en undervurderet eventyrlig perle af en middelalderby. Det var som at holde ferie i en kæmpe udgave af Den Gamle By i Aarhus. Og vejret var helt fantastisk. Maden var god og billig. Feriehuset og værtsparret var meget imødekommende. Vi var netop ankommet til byen mandag eftermiddag, og var lige kørt i en blindgyde pga. ensrettede gader i centrum, da min telefom ringede. Det var vores hotelvært der lige ville høre om vi kunne finde det. Skønt med skøn på.








søndag den 7. juli 2013

Nu med stativ !

Jamen hvor heldig har man lov at være. Knapt nok havde jeg uploaded forrige indlæg, før posten stod ved min hoveddør for at aflevere en pakke fra Faster Mette. Hun syntes da også at jeg trængte til et stativ til mit kamera.




Nu er jeg et gadget rigere. Som min hardcore (som-i-virkelig-hardcore) fotograf-kammerat Steffen P. engang har sagt til mig "Nikon er et livsprojekt". Hver gang man har skaffet sig et nyt stykke tilbehør, melder trangen til et endnu et.
Gudske tak og lov for at fotografering foregår digitalt nu om stunder, ellers havde jeg sikkert bygget et af børneværelserne om til mørkekammer.
Normalt kan udstyr af diverse teknisk art, så som iPhones, tablets og den slags, ikke hidse mig op. Men jeg kan blive helt svedig i håndfladerne af, at tænke på et nyt objektiv eller et UV filter til mit kamera.

Tak Faster Mette.

torsdag den 4. juli 2013

Brevkassen er åben, så spørg bare

Vi har her på redaktionen fået et rigtig godt spørgsmål fra en trofast og engageret læser igennem mange år. Faster Mette - som spørger om man ikke skal bruge et helt utroligt stort objektiv (linsen sidder inde i objektivet), når man sådan skal fotografere hårene på benene af en edderkop.
Det er et spørgsmål som jeg sætter helt utrolig stor pris på at få lov til at besvare. Da jeg derved får lejlighed til at flashe noget af mit højt elskede fotoudstyr.

Jeg er på mange andre områder helt utrolig nærrig sparsommelig. Men set i forhold til, at jeg bare er en gennemsnitlig husmor, der kan lide at knipse et par billeder i ny og næ, så er jeg efterhånden mere end almindelig veludstyret.

Da jeg fotograferede edderkoppen i forrige indlæg, brugte jeg et 18-105 mm objektiv, på sat 3 macro close up linser.



Disse close up linser er en forholdsvis billig måde, at komme i gang med makro fotografering på. Det dyre og naturligvis bedste alternativ, ville jo være at kaste flere tusinde kr. efter et nyt objektiv.
Et sæt (3 stk) close up linser gav jeg ca. 600 kr. for. (Det var hos den lokale fotohandler. Det kan sikkert gøre billigere på nettet).
Man kan vælge at bruge bare én, to eller alle tre linser samtidig når man vil lave makrofotos. Det virker som en lup man sætter uden på objektivet. En prof ville naturligvis kaste op af grin og foragt, for denne løsning. Men det er en god måde at komme i gang med makrofoto på.

Nu hvor eg er i gang med at anmelde produkter, SOM JEG FAKTISK SELV HAR BETALT (fornemmes det mellem linjerne, at der var faktisk var plads til en hel del reklame bannere her på bloggen, men at der som sædvanlig ikke er nogen der byder ind.....ja, jeg er stadig snerpet over at jeg tilsyneladende er den eneste her i blogland der ikke har fået
sponsoreret bare ét eller andet) så vil jeg lige fremhæve denne fantastiske kamerarem.


Ja, jeg måtte jo lige tage lommekameraet i brug for at forevige min sprit nye "Black Rapid" sling. Grunden til at den er så fabelagtig er at den er monteret i kameraets stativ gevind i bunden. Dvs. kameraet hænger på hoften, med objektivet ned af. Man kan låse dets position fast så det bliver på lænden når man bevæger sig rundt. Når man skal tage et billede trækker man bare kameraet op til øjet. Kameraet glider på remmen, som bliver siddende med den bløde pude på skulderen.

Ja, den var r.. dyr (som i 500,- knaster), men den er fiseme lækker.
Før var jeg træt af at kameraet daskede rundt og at jeg fik ondt i nakken af at have det om halsen. Alternativet var at det lå i tasken som jeg bar skråt over skulderen. Med det resultat at UFO'en var fløjet, inden jeg fik dyret hevet frem. Men takket være min Black Rapid sling er jeg bare så klar til at indtage Harzen. 




Det var så den korte version af min for tiden nok største hobby - fotografering. Jeg siger tusind tak til Faster Mette før spørgsmålet, der affødte et helt blogindlæg (og de kommer jo ikke for tit.....undskyld mor og alle de barslende samt andre der forvilder sig forbi i ny og næ).